Fire korte artikler om zionisme af Michael Brenner og Anja Siegemund
Brenner beretter kort om zionismens oprindelse, om splittelsen mellem politisk zionisme og kulturzionisme samt om udviklingen i den politiske zionisme efter Herzl. Siegemund redegør i sidste artikel om de forskellige zionistiske lejres opfattelse af relationen til araberne.

DDR-samfundet i de tidlige 1950'ere af Ralph Jessen.
I perioden efter statsdannelsen i 1948 og frem til folkeopstanden i 1953 gennemførte det østtyske kommunistparti "opbygningen af socialismen". Projektet var forceret, foregik under en enorm propagfandaindsats uden hverken mandat eller retsstatslige bindinger.

Europa foran afgrunden af Michael Epkenhans.
I 1913 var spændingerne mellem de europæiske kontinentalmagter blevet skærpet af de to balkankrige. Specielt Serbiens ekspansion havde styrket Ruslands position på Balkan og svækket Østrig-Ugarns. I endnu et år balancerede de europæiske stormagter mellem krisediplomati og oprustning.

Jødernes flugt og fordrivelse fra de arabiske lande af Stephan Grigat.
Jødernes flugt og fordrivelse fra de arabiske lande var næsten total. Af de næsten 900.000 jøder, som før 1948 levede i de arabiske lande, er der i dag kun få tusinde tilbage. Uden for Israel nævnes dette tema dog sjældent i debatterne om Mellemøsten.

Vejen til staten - Israels forhistorie og grundlæggelse af Michael Brenner.
Som et svar på antisemitismen i slutningen af det 19. århundrede opstod der med zionismen en jødisk nationalbevægelse. Indvandringen til og opbygningen af et jødisk samfund i Palæstina var dog fyldt med mange hurdler.

Derfor skal vi holde fast i det klassiske videnskabsideal af Kai Sørlander.
Filosoffen Kai Sørlander skriver om sin seneste bog, ”Den rene fornufts struktur”, hvori han argumenterer for, at den filosofiske spørgen skal lede frem til den dybeste sandhed om verden og vor situaiton i den. Hermed gør bogen op med den partikularisme, der er fremherskende i dele af akademia.

Den europæiske efterkrigsorden – et eftermæle af Herfried Münkler.
Forfatteren definerer to europæiske efterkrigsordener - 1 (1948/49-1988/89) og 2 (1989/91-2022) – og beskriver grundlaget for disse. Efterkrigsorden 2 blev bragt til afslutning med Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar 2022. Vesten skal nu orientere sig i fraværet af de to efterkrigsordener, som i 74 år skærmede Europa mod større krige.

Pakistan, dets stammeområder og krigen i Afghanistan af Jochen Hippler.
Pakistans stammeområder har fra begyndelsen, hvor al-Qaeda-krigerne flygtede dertil, været en faktor i Vestens krig i Afghanistan. Her berettes der om, hvilken betydning dette har haft for regionen og for hele Pakistan.

Jerusalem - en hellig bys jordiske historie af Gil Yaron.
Striden om Jerusalem og byens status som Israels hovedstad eller fremtidige status som delt hovedstad i både Israel og Palæstina udmønter sig igen og igen i voldelige konfrontationer. Her er byens ultrakorte historie.

Krigene efter krigen - om voldens fortsættelse fra 1917/18 til 1923 af Robert Gerwarth.
Våbenstilstanden i november 1918 bragte fred til Vesteuropa, men i Øst-, Central- og Sydøsteuropa fortsatte volden i form af interstatslige krige, borgerkrige, revolutioner og modrevolutioner. Baggrunden herfor var opløste storriger, nydannede stater med ikke fastkagte grænser samt etniske og sociale spændinger.

Forventning og overbebyrdelse - fredskonferencen i Paris 1919 af Jörn Leonhard.
Fredskonferencen efter Første Verdenskrig havde – ikke mindst fra amerikansk side – det ambitiøse mål at skabe en ny verdensorden. Hvilke vanskeligheder konfronteredes konferencen med, og i hvilket omfang lykkedes den med sit mål?

Udbruddet af den seneste britisk-franske krig af Jens Ellekær.
Den 3. juli 1940 angreb britiske flådestyrker den franske flådebase Mers-el-Kébir i Algieriet. Hermed udbrød der en krig mellem de to europæiske magter, som forinden havde været allierede i kampen mod Tyskland.

Efter civilisationssammenbruddet - holocaustforskningens status og perspektiver af Frank Bajohr.
Den videnskabelig leder af Centrum for Holocauststudier ved Institut for Samtidshistorie i München redegør for udviklingen i studiet af holocaust.

Militærhistorie - perspektiver på militær og samfund i det 19. og 20. århundrede af Benjamin Ziemann.
Benjamin Ziemann beskriver historievidenskabernes indoptagelse af militærhistorien og det deraf følgende bredere fokus på militærets rolle i samfundet.

Året der forandrede Mellemøsten af Jan Busse og Stephan Stetter.
”Seksdageskrigen” i 1967 og de israelske erobringer, som krigen resulterede i, skabte vidtrækkende forandringer for såvel, israelerne, de palæstinensiske arabere og Mellemøsten generelt.

Julikrise og krigsskyld - teser og status i forskningen af Annika Mombauer.
Annika Mombauer, forfatteren til "Julikrisen - Europas vej ind i Første Verdenskrig", redegør for de forskellige opfattelser af skylden for krigsudbruddet og for de heftige kontroverser, som disse har udløst.

Det polske "murgennembrud" af Jens Ellekær.
Kronik i anledning af 30-årsdagen for åbningen af Berlinmuren den 9. november 2019.

Forbunden historie - Stepan Bandera, den ukrainske nationalisme og den transnationale fascisme af Grzegorz Rossoliński-Liebe.
Stepan Bandera blev leder af en voldelig ukrainsk-nationalistik bevægelse i det polske Galicien; under Anden Verdenskrig kollaborerede bevægelsen med tyskerne, men Bandera tilbragte størstedelen af krigen i koncentrationslejre.

”Hagl”, ”Tornado” og”Orkan” - den bedrageriske krig af Jurij Andrukhovitj.
Jurij Andrukhovitj er en af samtidens betydeligste ukrainske forfattere. I 2014 blev han tildelt den tyske Hannah-Arendt-Pris og benyttede lejligheden til at tale om den russisk-ukrainske krig.

Frankrig og oprettelsen af staten Israel af Jens Ellekær.
Kronik i anledning af 120-året for den første zionistkongres, som fandt sted i Basel fra den 29. til den 31. august 1897.

Katynmassakren i en ny vurdering af Victor Zaslavsky.
Den russiskfødte sociolog kæder Katynmassakren sammen med deportation af op mod én million polakker fra de besatte Østpolen i 1940-41, og taler om en ”klasseudrensning”. Tale ved tildelingen af Hannah-Arendt-Prisen i 2008.

Fælles historie – splittet erindring af Ralf Fücks.
Kampen mellem Rusland og de lande, som efter Anden Verdenskrig kom under sovjetisk dominans, om tokningen af historien. Tale ved tildelingen af Hannah-Arendt-Prisen til Victor Zaslavsky i 2008.

Auschwitz-processen i Frankfurt af Peter Jochen Winters.
Auschwitz-processen, der strakte sig over to år, blev skelsættende ved at være den første tyske proces, der afdækkede tyske forbrydelser under Anden Verdenskrig. Winters, der som journalist dækkede processen, beretter om optakten og forløbet.

Dødsdommen over Europas største jødiske by af Marcel Reich-Ranicki.
Den tysk-polske litteraturkritikker beretter i en tale til den tyske Forbundsdag om den dag i sommeren 1942, da ”jøderådet” i Warszawas ghetto fik meddelelse om, at ghettoens indbyggere skulle deporteres.

Fra jødefjendskab til antisemitisme - et historisk overblik af Gideon Botsch.
Jødefjendskabet i Europa synes at være immanent. Botsch opdeler her jødefjendskabets mere end totusind år lange historie i fire hovedfaser, der hver har deres årsager og følger.

Første Verdenskrig i periferien - Mellemøsten og Nordafrika af Björn Opfer-Klinger.
Første Verdenskrig strakte sig ud over hovedkrigsskuepladserne i Europa. Tyskerne og deres muslimske allierede, Det Osmanniske Rige, forsøgte i flere omgange at initiere oprør i deres modstanderes kolonier.

Krigsåret 1913 - Sydøsteuropa og Balkankrigene af Björn Opfer-Klinger.
I begyndelsen af det 20. århundrede havde Balken udviklet sig til et konfliktcentrum, hvor stormagter og nationalitiske bevægelser forsøgte at drage fordele af osmannernes magttab. De to Balkankrige i 1912 og 1913 blev forløbere for Første Verdenskrig.

Englene ved Mons af Jens Ellekær.
Efter Den Britiske Ekspeditionsstyrke udmattende tilbagetog i august-september 1914 opstod der beretninger om, at en engel havde beskyttet de britiske soldater. Her er de mulige bagrunde for historierne, samt den novelle, der kan have bidraget hertil.

Dreyfus-affæren og dens følger af Elke-Vera Kotowski.
Dreyfus-affæren frembragte ikke blot en dyb splittelse i det franske samfund gennem mere end et årti. Theodor Herzl, der som journalist dækkede processen, blev stærkt påvirket af sagens antisemitiske element, skrev ”Jødestaten” og initierede dermed den moderne zionisme.

(Post)kolonial politik i Pakistans stammeområder af Aasim Sajjad Akhtar.
Den særlige status for Pakistans urolige stammeområder (Federal Administered Tribal Areas) har sin oprindelse i det britiske kolonistyre. Her er historien og årdagerne til, at områderne fortsat udgør en politisk-administrativ anomalitet.

Memoirer fra Stasi-miljøet – indrømmelser, legender og selvforklaringer af Karl Wilhelm Fricke.
Karl Wilhelm Fricke, der i 1955 blev offer for en af Stasis bortførelsesaktioner og tilbragte fire år DDR’s fængsler, kommenterer her en række af de selvbiografier, som ledere i det østtyske statssikkerhedsapparat – herunder Markus Wolf – har udgivet.

Mission: menneskerov - MfS og dets uofficielle medarbejdere i ”særlig vestindsats” af Susanne Muhle.
I de ”vilde halvtredsere” udførte den østtyske statssikkerhed en række bortførelser af regimets modstandere i vest, som eftergølgende idømtes strenge domme, herunder også dødsdomme. En mulig dansk agent indgår i denne række af bortførelser.

En normalisering ville allerede være et stort skridt af Peter Bender.
Peter Bender, forfatter til ”Tysklands genkomst”, beskriver her udviklingen i det vanskelige polsk-tyske forhold, der er præget af besættelsestidens tyske terror mod den polske befolkning og Polens efterfølgende fordrivelse af tyskere og annektering af tysk territorium.

Hallstein-doktrinen af William Glenn Gray.
Fra dannelsen af de to tyske stater i 1949 forsøgte Forbundsrepublikken at isolere DDR internationalt. Hallstein-doktrinen, der gjorde anerkendelse af DDR til en ”uvenlig handling”over for Forbundsrepublikken, var et instrument i denne politik.

Social retfærdighed i nye spændingslinier af Paul Nolte.
Socialhistoriker og professor i nyere historie Paul Nolte diskuterer her begrebet ”social retfærdighed” i perspektivet af de senere årtiers samfundsændringer, der har medført nye ”uretfærdigheder”.

Social retfærdighed - et magisk begreb af Otfried Höffe.
Emeriteret filosofiprofessor Otfried Höffe diskuterer her ”social retfærdighed” – et begreb, som synes at være grundlæggende i den politiske diskussion, men om på mange måder er problematisk og kan forstås meget forskell.

Warszawa-Budapest 1956 af János Tischler.
I 1956 udbrød der oprør i Polen og Ungarn. I Ungarn førte det til sovjetisk indmarch og dødsdomme over den nyindsatte partiledelse, i Polen til udskiftning af partiledelsen. I de kritiske uger var der intensive kontakter mellem såvel partiledelser som oprørere i de to lande.

Arbejderne og 1968 i Vest- og Sydeuropa af Gerd-Rainer Horn.
I 1968 foranstaltede studenter i hele den vestlige venstreorieterede ”oprør”, men hvordan reagerede arbejderne? Som følge af meget forskellige traditioner for arbejdskampe, var reaktionerne i Nord- og Sydeuropa også forskellige.

68-protesterne i DDR af Bernd Gehrke.
I 1968 foranstalede ungdommen i Vesteuropa omfattende venstreorienterede protestaktioner, men hvordan reagerede ungdommen i Arbejder- og Bondestaten samme år, hvor DDR’s allierede intervenerede militært i Tjekkoslovakiet?

1968 er historie af Claus Leggewie.
”Man kan karakterisere 1968 som en lykkeligt mislykket revolution”, siger professor i politilogi Claus Leggewie i dette korte tilbageblik på 1968 og de samfundsforandringer, der fulgte.

Kommunismens betydeligste tale af Wolfgang Leonhard.
I 1956 fik SUKP’s 20. partikongres og især Khrusjtjovs såkaldte ”hemmelige tale” gennem sit opgør med Stalin-kulten vidtrækkende betyning for verdens kommunister. Wolfgang Leonhard, der havde medvirket i den kommunistiske opbygning i Østtyskland, giver her sin personlige beretning om talens betydning.

Fremtidsperspektiver for det israelske samfund af Fania Oz-Salzberger.
Siden krigen i 1967 har Israel haft kontrol over palæstinanserne på den besatte Vestbred. Den israelske historieprofessor Fania Oz-Salzberger, der er datter af den israelske forfatter Amos Oz, giver sit bud på, hvorledes denne situation kan udvikle sig.

Katyn - Sovjetunionens mord på polske krigsfanger i 1940 af Jens Ellekær.
Kronik i forbinelse med den danske premiere på Andrzej Wajdas film ”Katyn”. Teksten baserer til i vidt omfang på den redegørelse for den sovjetiske besættelsespolitik, som Victor Zaslavsky giver i ”Pulizia de classe” (Klasseudrensning) fra 2006.

DDR i Statsis optik i 1989 af Daniela Müunkel.
I 1989 opstod der stadig større protestdemonstrationer i DDR. Statssikkerhedstjenesten havde siden opstanden i 1953 forberedt sig grundigt på en sådan situation og vidste stort set alt om den oppositionelle bevægelse.

68'er-bevægelsens tankemodeller af Wolfgang Kraushaar.
”68’er-historien var lige så kort som kompleks, ligeså komprimeret som spændingsfyldt”, skriver Wolfgang Kraushaar i indledningen til denne artikel, der beslyser udviklingen af den særligt radikaliserede ”udenomsparlamentariske opposition”.

Resultater af og grænser for fredsmissioner af Michael Brzoska.
FN’s væbnede interventioner til fredsskabelse har vist nogen succes i inddæmning af konflikter. Derimod har den efterfølgende konsolidering af freden vist sig lang vanskeligere. På denne baggrund diskuteres muligheder og grænser for fredsmissioner.