Logo
navbar Bøger på vej Vore bøger Nyheder Presseservice Artikler Om forlaget Køb af bøger Tilbud


Wesley (Wiesław) Adamczyk er født i 1933. Efter deportationen til Kasakhstan i 1940 og den dramatiske udrejse til Persien i 1942 måtte han opholde sig i flygtningelejre og børnehjem i Persien, Libanon og England, inden han i 1949 nåede frem til sin polsk-amerikanske familie i Chicago. I USA tog han en uddannelse i kemi og filosofi. Som medlem af The Katyn Families Foundation of Chicago har Adamczyk gjort et stort arbejde med at formidle Katyn-massakren til den amerikanske offentlighed. Han repræsenterede i 1998 stiftelsen ved indvielseshøjtideligheden på en begravelsesplads i Kharkov, som rummer en del af massakrens ofre – herunder Adamczyks far. Wesley Adamczyk er i dag pensioneret og lever i Illinois, USA.

Fors

Hæftet, 13,7 x 21,6 cm
370 sider
Illustreret, 4 kort
Juni 2008

ISBN 978-87-92173-04-1

Vejledende pris 295 DKK



Trykt på klorfrit og syrefrit FSC-certificeret papir


Da Gud så til den anden side

- en odyssé gennem krig, eksil og forløsning

Af Wesley Adamczyk

Forord af Norman Davies

Oversat af Jens Ellekær




Wiesław (Wesley) Adamczyk var kun syv år, da sovjetrusserne i maj 1940 deporterede ham, hans mor og hans to ældre søskende fra deres hjem i det østlige Polen til sovjetrepublikken Kasakhstan. Hans far, der var officer i den polske hær, var blevet taget til fange af den Røde Hær, da denne invaderede Polen i september 1939 og i forståelse med det nazistiske Tyskland besatte landets østlige del. I foråret 1940 blev Adamczyks far offer for Katyn-massakren, hvor NKVD, det sovjetiske hemmelige politi, myrdede omkring 16.000 polske officerer.

Deportationen blev indledning til en ti år lang odyssé, hvor familien måtte leve under de mest primitive forhold i en barsk natur og udholde sult og sygdomme – først i Sovjetunionen og derefter i Iran, hvor Adamczyks mor bukkede under for udmattelsen efter en forfærdende og flugtlignende udrejse fra Sovjetunionen. Flakkende fra land til land og fra flygtningelejr til flygtningelejr kæmpede Adamczyk for at overleve og for at bevare sin værdighed i udkanten af Anden Verdenskrigs begivenheder.

"Da Gud så til den anden side" er erindringen om en barndom gennemlevet under grufulde vilkår. Den er i sin beretning om en enkelt families tab, lidelser og kamp for at overleve samtidig en personlig skildring af et begivenhedsforløb under Anden Verdenskrig, som fortsat kun er lidt kendt: Sovjetunionens krigsforbrydelser i forbindelse med krigen mod Polen i 1939 og den efterfølgende brutale fremfærd mod den polske civilbefolkning.


– – – –

Læs artiklen Katyn – Sovjetunionens mord på polske krigsfanger i 1940 af Jens Ellekær under menupunktet "Artikler".



Streg

Pressen skrev bl.a.:

Man bliver bange, vred og ydmyg, men også klogere af at læse om en barndom som polsk deporteret og flygtning fra 1939 til 1948.
— Marie Tetzlaff, Politiken

««««¶¶
Adamczyks erindringer er […] endnu en beretning om totalitære regimers nådesløse skalten og valten med menneskeskæbner i det 20. århundredes Europa. … Adamczyk har en god hukommelse, og hans beretning er fuld af barnets skarpe iagttagelser af bl.a. de mange mennesker, han så dø på allernærmeste hold. Trods bogens dystre tema er det alligevel en livsbekræftende fortælling, den nu 75-årige amerikaner beretter..
—  Bent Jensen, Jyllands-Posten

Adamczyk skriver en inderlig og ligefrem prosa… Denne bog kaster lys over mere end en af historiens glemte tilskikkelser.
—  Gordon Haber, New York Sun

En af de mest bemærkelsesværdige sagaer om Anden Verdenskrig, jeg nogensinde har læst. Det er historie med et menneskeligt ansigt.
—  Andrew Beichman, Washington Times

En fint formet erindring om tab og overlevelse.
—  Publishers Weekly