Logo
navbar Bøger på vej Vore bøger Nyheder Presseservice Artikler Om forlaget Køb af bøger Tilbud


James J. Sheehan (født i 1937) blev i 1958 B.A. fra Stanford University og i 1964 Ph.D. i historie fra University of California, Berkeley. Han underviste først på Northwestern University og efterfulgte i 1979 Gordon A. Craig i professoratet for moderne tysk historie på Stanford. Sheehans forskning fokuserer på nyere tysk og europæisk historie.

Sheehan er forfatter til et stort antal betydningsfulde værker og artikler; han har modtaget en lang række æresbevisninger og er tidligere formand for American Historical Association.


Hæftet, 15,5 x 23 cm
376 sider
Illustreret

April 2017

ISBN 978-87-92173-29-4

Vejledende pris 295 DKK




 


Where have all the soldiers gone?

— Omdannelsen af det moderne Europa

Af James J. Sheehan

Oversat fra engelsk af Jens Ellekær




Ved indgangen til det 20. århundrede havde den militære udvikling, som indledtes med Den Franske Revolution, medført, at de europæiske stater rådede over enorme hære bestående af værnepligtsreserver. Magtforskydninger mellem stormagterne, konkurrence om erhvervelse af oversøiske kolonier og især de konflikter på Balkan, som blev udløst af Det Osmanniske Riges hensygnen, skabte spændinger, som mange iagttagere forventede ville resultere i en europæisk storkrig. I 1914 brød den ud, og den blev længere og frygteligere end europæerne – bortset fra nogle få advarende røster – havde forestillet sig. I kølvandet på ”krigen, der skulle gøre en ende på alle krige” opstod der i flere euro pæiske stater totalitære regimer, der var organiseret med henblik på krig, og efter tyve år udbrød der en ny europæisk storkrig, som var langt værre end den forrige.

Ud af Europas ruiner opstod der i 1945 en ny, bipolær verdensorden, og i denne skete der en kontinuerlig afmilitarisering af de vesteuropæiske stater, som samtidig udviklede et stadig tættere økonomisk og retligt samarbejde. I 1989 indledtes en række revolutioner i de østeuropæiske stater, som havde været under sovjetisk dominans, og også her resulterede udviklingen i en markant afmilitarisering. Ved udgangen af det 20. århundrede fremstod det europæiske statssamfund som en række civile stater. Hvad var der blevet af alle soldaterne?

I ”Where have all the soldiers gone?” skildrer James J. Sheehan den europæiske udvikling fra antagonistiske, militaristiske stater til et samfund af civile stater. Det er en holistisk beretning, der omfatter det 20. århundredes europæiske militærhistorie, krigshistorie, socialhistorie samt historien om de europæiske staters indbyrdes forhold og dermed også historien om EU’s oprindelse.

 

 


Streg

Pressen skrev bl.a.:

Denne perle af en bog er historien om kampen mellem pacifisme og militarisme i Europa gennem det sidste århundrede – og om hvorledes pacifismen vandt. [...] Den er en model for, hvorledes god historie kan anvendes til at forklare nutiden.
— Philip H. Gordon, Foreign Affairs