Logo
navbar Bøger på vej Vore bøger Nyheder Presseservice Artikler Om forlaget Køb af bøger Tilbud


Douglas Murray
(født 1979) har læst politik, kultur og historie på Magdalen College, Oxford. 2011-18 var Murray underdirektør i den udenrigspolitiske tænketank The Henry Jackson Society. Murray er medredaktør på det politiske ugemagasin Spectator og skriver regelmæssigt for flere toneangivende aviser. Han er endvidere kendt som debattør fra en række prominente platforme. I 2018 blev Murray tildelt Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris.

Murray har skrevet flere bøger, herunder Neoconservatism: Why We Need It (2005), på dansk er udgivet Europas undergang - immigration, identitet og islam (Ellekær 2018), Hordernes hærgen - køn, race og identitet (Ellekær 2020), Islamofili (Ellekær 2022).



Krigen mod Vesten


Flapomslag, 15,5 x 23 cm
382 sider

27. februar 2024

ISBN 978-87-92173-48-5

Vejledende pris 335 DKK


 


Krigen mod Vesten

Hvordan man sejrer i en tid af ufornuft

Af Douglas Murray

Oversat fra engelsk af Jens Ellekær



Krigen mod Vesten er en bog om, hvad der sker, når den ene side i en kold krig – den side med demokrati, fornuft, rettigheder og universelle principper – overilet overgiver sig. For ofte fremstiller vi denne kamp helt forkert. Vi tillader os at betragte den som temporær eller som findende sted i periferien, eller vi affærdiger den som en kulturkrig. Vi misfortolker deltagernes mål, eller vi undervurderer den rolle, denne krig vil få i kommende generationers liv.

I løbet af nogle få årtier er den vestlige tradition gået fra at være fejret til at være pinlig og anakronistisk og sluttelig til at være noget skamfuldt. Den vendte sig fra at være en fortælling, som skulle inspirere mennesker og nære dem i deres liv, til at være en fortælling, som skal udskamme mennesker. Og det var ikke blot begrebet ”vestlig”, som kritikere protesterede mod. Det var alt, som var forbundet med dette begreb. Endog ”civilisation”.

Der er mange facetter af denne krig mod Vesten. Den udkæmpes på tværs af medierne og gennem hele uddannelsessystemet – så tidlig som i børnehaveklasserne. Den er meget udbredt i den bredere kultur, hvor alle vigtigere kulturinstitutioner enten er under pres eller frivilligt lægger afstand til deres egen fortid.

(fra Douglas Murrays indledning)

 


Streg

Pressen skrev bl.a.:

Douglas Murray har skrevet en skarp og opbyggelig bog, som fortjener at blive læst på dansk, skønt dem, der ville have mest gavn af at læse den, ikke kunne drømme om at gøre det. Men vi andre har sandelig også brug for at blive mindet om, at Vesten er værd at forsvare – og aldrig må overlades til politikere og universiteter.
— Mikael Jalving, Kontrast

Provokationerne fyger om ørerne, når man er i selskab med Douglas Murray. Han er elegant og velformuleret så det næsten gør ondt, og der er ingen tvivl om at han har en politisk dagsorden.
Men når det er sagt, så skal det også understreges, at dette på mange måder er en vigtig bog.[...] Man gør derfor sig selv en tjeneste ved at læse denne bog, fordi den faktisk peger på nogle ting i vores tid, som er værd at tænke over.
— Hans Henrik Fafner, pov.international

Murray viser ikke blot, hvordan alle aspekter af det vestlige samfund er kommet i ikonoklasternes fokus - fra matematik til musik, Kew Gardens til Jane Austen -; men hvor spinkel disses sag ofte er.
Sunday Times

Som en sammenfatning af absurditeter i vor tid er Krigen mod Vesten vanskelig at overgå.
National Review

Det er en alarmklokke, og den burde ringe højt.
Jordan B. Peterson