Polen i det 20. århundrede
- et historisk essay
Af Adam Krzemínski
Oversat fra tysk af Jens Ellekær
Ved indgangen til det 20. århundrede havde der i mere end hundrede år ikke eksisteret en suveræn polsk stat. Men den polske nationalfølelse levede fortsat videre såvel inden for de gamle statsgrænser som i eksil, og den opløsning af kejserrigerne i Østcentraleuropa, der blev en følge af Første Verdenskrig, gjorde det muligt for polakkerne at genskabe deres stat. Det generelle opbrud i regionen betød, at det ny Polen ikke fandt sine geografiske rammer uden sværdslag, men foreningen af tre områder, der havde været underlagt fremmede magter - og som derfor var blevet administreret på forskellig vis gennem mere end hundrede år -, og udviklingen af en fælles politisk kultur var de største udfordringer for det polske samfund.
Den polske suverænitet syntes imidlertid at skulle blive kort: I 1939 angreb efterfølgerstaterne til to af de tidligere delingsmagter – det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen – Polen og delte på ny landet mellem sig.
Et af de væsentligste resultater af Anden Verdenskrig var en opdeling af Europa i en sovjetisk og en vestlig indflydelsessfære, som i løbet af få år manifesterede sig i to antagonistiske magtblokke. Polen befandt sig i den af Sovjetunionen dominerede del og måtte lade sig diktere et folkedemokrati under ledelse af Polens Forenede Arbejderparti. Folkepolen var imidlertid mere end noget andet land i østblokken præget af tilbagevendende kriser, og her blev der i 1980 dannet den fri fagforening Solidarność, som blev en væsentlig faktor i den udvikling, der knap ti år senere fik kommunismen til at bryde sammen i Østeuropa. Fra 1989 indledte det uprøvede polske demokrati en økonomisk revolution og en hastig tilslutning til Vesten.
Her er beretningen om Polens dramatiske 20. århundrede.
Pressen skrev bl.a.:
««««¶¶
[Bogen] indeholder også mange guldkorn i form af overraskende indsigter, rammende udtryk og karakteristikker. Man fornemmer den store viden og dybe indsigt, der er så karakteristisk for østlige intellektuelle i modsætning til så mange vestlige ditto.
— Bent Jensen, Jyllands-Posten:
[En] umådelig velskreven bog, der på én gang underholder og informerer så eminent, at nationalhistorie dårligt kan formidles bedre for en udenforstående.
— Peter Tudvad, Weekendavisen