Deres taknemmelige ...
Af Mariane Blume Aarhus (red.)
Efterord af museumsinspektør John V. Jensen
I slutningen af Anden Verdenskrig udløste den sovjetiske fremrykning mod vest store flygtningestrømme af tyskere fra de østligste rigstyske områder og fra områder, som var annekteret eller besat af Tyskland. Fra de områder, der lå tæt ved Østersøen, blev mange af flygtningene evakueret med skib, og i løbet af de sidste tre krigsmåneder havnede omkring 200.000 tyske flygtninge i Danmark.
Blandt disse var familien Lickfett. I marts 1945 ankom Hildegard Lickfett med syv af sine børn, sin svigerinde Charlotte Lickfett og dennes mor til København. Senere nåede også Hildegards mand til Danmark. Efter befrielsen den 5. maj internerede de danske myndigheder flygtningene, og familien Lickfett tilbragte de næste tre år i danske flygtningelejre, inden den kunne bosættes i det besatte Tyskland.
Charlotte Lickfett fik meget hurtigt skabt en kontakt til den sønderjyske gartner Methine Smidt, som i tiden før og i de første år af 1. Verdenskrig havde lært gartneri i det daværende Westpreußen hos en gren af familien. Det førte til en mangeårig brevveksling, der giver et meget personligt indtryk af familien Lickfetts forhold under interneringen i Danmark, dens skiftende forhåbninger til fremtiden i et forandret Tyskland og dens genetablering i de vestlige besættelseszoner af Tyskland, langt fra deres tidligere hjemstavn.
Pressen skrev bl.a.: